"Du skal op på hesten igen" - sagde folk til mig da jeg var barn. Jeg gik ikke til ridning. Jeg havde ingen hest - men da jeg gik med aviser blev jeg bidt af en schæferhund. Jeg var tolv. Der gik jeg så de næste mange weekender med angst og traume i kroppen og prøvede at kravle op på hesten og få angsten ud af kroppen. Det virkede ikke. I stedet skrev jeg som voksen en bog som hed: Hvis din hest er død - så stå af.
- Og på en måde så hænger det sammen for mig.
​
​
​
​
​
​
​
​
​
​
​
​
​
​
​
Derfor vil du hos mig blive mødt, der hvor du er - og på den måde, lige præcis DU har behov for. Du bliver ikke bedt om at tage dig sammen, holde ud eller kravle op på en hest.
Jeg hedder Karina Lange, og jeg arbejder som psykoterapeut, ledelsescoach og udviklingskonsulent. Jeg brænder for at hjælpe folk med de udfordringer de står i. Jeg er optaget af, hvordan du får kontakt til dig selv - på en måde som giver dig mulighed for at være tilstede i dine relationer.
Jeg er 54 år og mor til tre fantastiske piger. Jeg er gift med Martin - og vi bor på Østerbro. Jeg har praksis i København K og ellers i mit sommerhus i Hald Strand.
​
Jeg har en baggrund som lærer, coach, supervisor og proceskonsulent. De sidste par år har jeg været henholdsvis faglig leder og leder af Pædagogisk Udviklingscenter i Rødovre Kommune. Jeg har valgt at sige farvel til lederjobbet for at komme tilbage til det nære relationsarbejde som psykoterapeut, ledelsescoach og konsulent.
Uddannelser
-
Psykoterapeutuddannelse, Akademiet for psykoterapi 2021
-
Lederuddannelse strategisk relationel ledelse - systemisk ledelse af forandring, Macmann Berg 2016
-
Proceskonsulentuddannelse, Haslebo og Partners 2010
-
Coach uddannelse, Manning Inspire 2007
-
Supervision og kollegial vejledning, PD modul 2005
-
Lærer, Frederiksberg seminarium 1999
​
Kurser
-
EFFT, emotionsfokuseret familieterapi, Jette Simon, 2023
-
EFT emotionsfokuseret parterapi, Jette Simon, 2022
-
Advanced Master Program on the Treatment of Trauma, NICABM, 2023
-
Healing Trauma, Peter Levine, 2022
-
Diamantforløb, vredeshåndtering 2016
-
Supervision 2014
-
Coachingens landskab,(enkeltfag)CBS 2009